161110_icono_product_teaser Shape Shape 161110_icono_product_teaser icon-arrow-left icon-arrow-right icon-first icon-last 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser location-pin 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser contact-desktop-white careers-desktop-white

FAQ

De vigtigste spørgsmål og svar vedrørende Brexit. Vi opdaterer løbende!

Intet er endeligt blevet besluttet. Det er politisk vedtaget i udkastet til udtrædelsesaftalen, at Storbritannien i en overgangsperiode stadig vil være en del af EU’s indre marked og toldunionen med alle fire grundlæggende friheder indtil den forventede de facto-udtrædelse den 31. december 2020. Hvorvidt udtrædelsesaftalen vil blive accepteret af det britiske parlament eller ej, er stadig uklart. Varebevægelser forbliver frie i en eventuel overgangsfase.

Ud over indførsel af toldprocedurer og yderligere indsats ved indkøb af oprindelsesbeviser vil afslutningen af den frie bevægelighed for varer have følgende konsekvenser:

  • Accept af fælles normer og standarder, som gælder inden for EU, sikres ikke længere.
  • Toldformaliteter og grænsekontrol kan forlænge leveringstiderne i samhandelen mellem EU og Storbritannien.
  • De tidligere momsbestemmelser ændres, da Storbritannien bliver et tredjeland.

En frihandelsaftale skal lette samhandelen. Det handler ikke kun om told og bureaukrati, men også om åbning af markedet for virksomheder og produktionsstandarder for forbrugere, miljø og medarbejdere.

Den 23. marts 2018 erklærede EU's stats- og regeringschefer deres støtte til en frihandelsaftale med Storbritannien. En sådan aftale kunne vedtages i slutningen af den planlagte overgangsperiode, som forventes at løbe indtil 31. december 2020.

En frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien vil betyde, at varer af britisk oprindelse eller EU-oprindelse ikke vil blive pålagt told eller, afhængigt af resultatet af forhandlingerne, at disse i det mindste ville blive reduceret i forhold til WTO-toldsatserne i varebevægelsen mellem Storbritannien og EU.

Handel uden told mellem EU og Storbritannien vil dog kun være mulig for varer, hvor EU’s eller Storbritanniens præferencedokument forefindes. Indsatsen for at anskaffe eller kompilere disse oprindelsescertifikater kan være tidskrævende. Derfor bør man forholde sig kritisk over for, hvorvidt toldpræferencer rent faktisk har en fordel. Det betyder: Hvis toldsatsen for dit produkt er lavt, kan præferenceberegning og udfærdigelse af oprindelsesbevis ikke betale sig.

Ja, hvis EU og Storbritannien indgår en frihandelsaftale, forventes tolden for varer med oprindelse i en af regionerne ikke at finde anvendelse, men de tilsvarende formaliteter for import og eksport af varer skal stadig overholdes. Tværtimod er toldmyndigheden nødt til at undersøge, om varerne faktisk er fritaget for told. Kun varer, der fremstilles eller overvejende forarbejdes i EU eller Storbritannien med tilsvarende oprindelsesbeviser, vil være fritaget for told. Regelmæssige eksterne takster vil gælde for varer, der ikke har oprindelse i EU.

Hvis værdien af forsendelsen ikke overstiger 1.000 EUR og en nettovægt på 1.000 kg, og varerne ikke er underlagt forbud, begrænsninger eller andre særlige eksportformaliteter, og hvis der ikke ydes eksportrestitutioner eller andre beløb, eller restitutioner af tolden er beregnet, kan forsendelsen registreres direkte med det udgående toldsted.

Ja. Der er forskellige forenklinger af proceduren, som også kan tilføjes i forbindelse med Storbritannien efter brexit. Et eksempel er princippet om "godkendt afsender" eller "autoriseret økonomisk operatør (AEO)".

Bemærk: Anvendelse af enhver forenkling er generelt underlagt toldgodkendelse.

Som godkendt afsender kan du udføre forsendelsesprocedurer uden at skulle præsentere varerne ved afgangsstedet eller indgive den tilsvarende forsendelsesangivelse.

AEO-status har større fordele.

Dette omfatter:

  • Rapportering om, hvorvidt forsendelsen vil blive inspiceret allerede efter den summariske angivelse 
  • Ingen sikkerhedsrelevante data er nødvendige i eksportregistreringen
  • Prioriteret behandling, hvis der udføres kontrol


Storbritannien og EU er begge WTO-medlemmer. Hvis der kommer et "hårdt Brexit", vil handel mellem Storbritannien og EU være i overensstemmelse med WTO-reglerne. Der vil ikke længere være nogen fri bevægelighed for varer, som det i øjeblikket er tilfældet på EU’s indre marked, mellem Danmark/EU og Storbritannien.

WTO-reglerne er den grundlæggende standard mellem de 164 WTO-lande. WTO's overordnede mål er at fjerne alle hindringer i verdenshandelen. Dette omfatter toldmæssige handelshindringer (især told) og ikketoldmæssige hindringer (f.eks. tekniske standarder og bestemmelser eller tidskrævende bureaukratiske hindringer).

Nedenstående er nogle af de grundlæggende WTO-principper:

  • Princippet om mest foretrukne nation: Ifølge princippet om den mest begunstigede nation er WTO-medlemmer forpligtet til at yde de fordele, som de også yder en handelspartner til alle andre WTO-medlemmer.
  • Gensidighedsprincippet: Gensidighedsprincippet gælder især forhandlinger om afvikling af told: Hvis land A giver fordele til land B, bør det være gensidigt. Land B skal i så fald give de samme fordele til land A.

Eksempel: Der kommer et hårdt Brexit, og et EU-firma ønsker at levere biler til Storbritannien i 2022. WTO-toldsatsen er 10 % (pr. oktober 2018). Storbritannien kan ikke anvende en toldsats på 15 % på varer fra EU, da dette ikke ville svare til princippet om mestbegunstigelsesland. En frihandelsaftale vil muliggøre reduktion ned til 0 %.

Toldfrie leverancer vil normalt kun være mulige inden for rammerne af en frihandelsaftale eller en toldunion i fremtiden. Der er selvfølgelig også nogle produkter, for hvilke WTO-reglerne fastsætter en sats på 0 %.

Indtil nu har midlertidige forsendelser af varer, f.eks. udstyr til messer eller udøvelse af erhverv, til Storbritannien ikke været noget problem. Efter Brexit forventes to muligheder: Midlertidig brug eller Carnet A.T.A.

Et Carnet A.T.A. er et internationalt tolddokument, der letter midlertidig udførsel af ovennævnte varer. Forudsætningen er, at varerne returneres til EU uændret efter den midlertidige eksport. Carnet A.T.A. tjener som tolddokument både for dansk told og for told i bestemmelseslandet, hvilket muliggør hurtig grænsebehandling. Der kræves ingen yderligere toldformaliteter. Betaling af told eller sikkerhedsstillelse i importlandene er ikke nødvendig. Udstedende kontorer er de respektive lokalt kompetente industri- og handelskamre.

Forudsætningen for dette er, at Storbritannien fortsat vil deltage i Carnet A.T.A.-proceduren efter Brexit.

Ja. Når Storbritannien ikke længere er en del af EU efter Brexit, vil omfanget af bestemmelser, der skal revideres af danske virksomheder, stige. Dette gælder specifikt eksportkontrol, som er underlagt omfattende europæiske bestemmelser om eksport til tredjelande. I stedet for de relativt sjældne overførselslicenser vil der meget oftere blive krævet eksportlicenser.

Det er sandsynligt, at Storbritannien vil indgå i en privilegeret gruppe af lande til eksportkontrol, så det sandsynligvis vil være muligt at anvende generelle tilladelser i mange tilfælde.

Ja. Ligesom for eksport skal virksomhederne overholde EU’s bestemmelser om import efter Brexit, ud over de nationale bestemmelser, der allerede skal overholdes. Nogle produkter vil blive underlagt begrænsninger baseret på internationale bestemmelser og traktater samt EU-bestemmelser.

Nej, men du skal have din engelske virksomhedsmodtager til at søge om et TSP nummer.

TSP står for Transitional Simplified Procedure. Det er et nummer, som udstedes af myndighederne i UK til engelske firmaer for at mindske kø ved grænsen, og fungerer som et toldkredit nummer i Storbritannien. Fordelen er, at firmaerne kan få deres forsendelser hurtig udleveret ved at betale afgifterne over TSP nummeret, som giver mindre ventetid og gør ansøgningsprocessen hurtigere.

Alle oplysninger gives uden ansvar!