Du får masser af karrieremuligheder, når du arbejder hos os, for vi er en af verdens førende transportvirksomheder. Vores medarbejdere er det vigtigste vi har, så derfor har vi et erklæret mål om, inden udgangen af 2023, at være den bedste arbejdsplads inden for branchen, så vi tiltrækker de bedste medarbejdere. Vi kalder det for Top Employer.
DB Schenker er ejet af Deutsche Bahn, som har mere end 300.000 medarbejdere verden over. I Danmark får du 300 kolleger, der hver dag laver sendinger via SØ, LUFT, BIL og BANE. Derudover driver vi lagerhotel og kan lave kombinerede transporter. Kort sagt løser vi alle opgaver inden for logistik og spedition.
Vores hovedfokus er at have glade kunder, der foretrækker os fremfor konkurrenterne. Vi skal være Profitable Quality Leaders. Det er fine ord, men det betyder helt enkelt, at vi skal tage markedsandele ved altid at holde, hvad vi lover over for kunderne, og at vi skal rette vores fejl med det samme og undskylde, når det en sjælden gang ikke lykkes.
En anden ting du skal vide, er, at vi sætter kvalitet og miljø meget højt, at vi lever op til vores målsætning om at være pionerer på miljøområdet – Eco Pioneers. Det betyder blandt andet, at vi samarbejder med nogle af Danmarks største virksomheder om miljørigtig håndtering af deres produkter. Vi vælger altid den transport, der forurener mindst af de økonomisk forsvarlige muligheder.
Vi står aldrig stille, og det kommer du heller ikke til at gøre hos os. Vi kører dagligt til alle byer i Europa med det største netværk af europæiske hubs og den kortest mulige transittid – vi er Europas fragtmænd.
Har du spørgsmål eller lyst til at vide mere om en karriere i DB Schenker, så send os en mail eller ring til os.
Vi glæder os til at høre fra dig!