161110_icono_product_teaser Shape Shape 161110_icono_product_teaser icon-arrow-left icon-arrow-right icon-first icon-last 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser location-pin 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser contact-desktop-white careers-desktop-white

DB Schenker deltog sammen med Børnenes Trafikskole ved FN’s Internationale Cykeldag i Nyborg

Vi rykkede igen i går, den 3. juni 2019, ud sammen med Børnenes Trafikskole. Denne gang til et større event i Nyborg. Nyborg Kommune afholdt i går FN’s Internationale Cykeldag på Vesterhavnen, og alle byens borgere var inviteret.


Ved eventet i Nyborg havde Børnenes Trafikskole taget det hele store setup med. Trafiklegepladsen var et slaraffenland for børnene. Her var oppustelig cykelbane, brandbil med tegnestue samt hoppeborg i både politibil og ambulance.

Vi holdte klar med en lastbil, hvor alle børn fik lov at komme op og sidde, og høre chaufføren fortælle om, hvordan det er at køre lastbil, hvilke udfordringer der er og hvorfor man skal passe ekstra godt på lastbiler i trafikken. De blinde vinkler blev fundet og børnene lærte om højresvingsulykker.

Programmet bød på alt fra tale med borgermesteren, cykeltjek med Bamse Betjent, førstehjælpskursus med Frøken Flora, brandslukning med beredskabskorpset, udforskning i lastbilens førerhus, konkurrencer samt sang og dans.  

Fra Børnenes Trafikskole er formålet klart – børnene skal motiveres til at færdes sikkert i trafikken. Gennem leg og bevægelse lærer børnene om trafikreglerne og respekt for bilerne, når de træder ind i den oppustelige trafikskole.

Trafiksikkerhed året rundt 

Vi har været med Børnenes Trafikskole rundt på Bilka Tour her i foråret, og i efteråret venter en række besøg på udvalgte skoler i landet. Undervisningen skal forebygge uheld i trafikken, og fordi børn via trafiklæring kan danne sig en forståelse af, hvor der kan opstå farlige situationer. Der er optaget videomateriale med Bamse Betjent, en DB Schenker lastbil og chauffør, som uddyber trafik- og sikkerhedsregler samt hvilke forbehold man skal tage. Alt undervisningsmateriale er udviklet til forskellige klassetrin.