Skip to content
DB SCHENKER logo


Der er mange muligheder på Island

Selvom Island kun har 350.000 indbyggere, så importerer islændinge enorme mængder varer. Fordi der er begrænset produktion, skal alt, der er brug for, importeres. I 2017 blev der importeret varer svarende til omkring 40 mia. DKK, og heraf var 2,5 mia. DKK fra Danmark. Og med DB Schenker som eneste internationale transportør på Island har de danske virksomheder en stor fordel.

”Mange islandske virksomheder får gods fra flere lande og sætter pris på muligheden for at kunne bruge en enkelt speditør til al transport og logistik fra hele verden. Efterspørgslen har gjort, at vi er vokset fra 5 til 17 medarbejdere i de senere år, fordi vi skal følge med vores kunders succes” fortæller Jakob Hafstein, Sales Import Manager hos DB Schenker Island, og fortsætter: "Vi kan tilbyde korte transittider fra hele verden til gode priser takket være vores store globale netværk. Og med ugentlige afgange fra fx Jylland, kommer godset hurtig hertil, og derfor kan danske virksomheder servicere deres islandske kunder på højt niveau. Derudover har vi en meget enestående kundeservice, som virksomhedernes kunder lægger mærke til og har fordel af.”

Islands største indtægtskilder er fiskeindustrien og turismen. Faktisk passerede hele 2,2 mio. turister Reykjavik lufthavn i 2017. Med turismen følger iværksætteri samt et yderligere forbrug, som igen øger importen. Da turismen er støt stigende, stiger potentialet for danske virksomheder også.

"Vi samler varer fra hele EU, og hver torsdag bliver flere 40-fods containere læsset på en terminal i trekantområdet i Jylland, som derefter sejler fredag. Godset ankommer allerede til Island om onsdagen. Herefter sørger vores lokale kontor i Reykjavik for at losse godset, så varerne håndteres på den bedste måde og leveres hurtigt til modtageren” siger Kent Larsen, Sales and Market Director hos DB Schenker Danmark.

Men det er ikke kun vores Ocean afdeling, der kan servicere kunder med gods til Island. Hvis det skal gå ekstra hurtigt, så kan luftfragtløsningen benyttes, hvor der er dag-til-dag levering.

Fakta:

Island har omkring 340.000 indbyggere og de har verdensrekorder i:

  • Det største Coca Cola forbrug per indbygger.
  • Det største internetforbrug per indbygger.
  • Flest golfbaner per indbygger.
  • Flest forfattere i verden per indbygger.

Kilder: 
https://wowair.dk/magazine/kongeriget-island/ 
https://issuu.com/hagstofa/docs/iceland_in_figures_2018
https://www.ferdamalastofa.is/is/um-ferdamalastofu/frettir/22-milljonir-erlendra-farthega-2017