Skip to content
DB SCHENKER logo DB SCHENKER logo


Hedorfs Uddannelsespris

I DB Schenker ved vi, at vi udelukkende har dygtige elever. Vi er stolte af vores elever og de mange kompetencer de udvikler over et uddannelsesforløb. For kort tid siden har vi kunnet fejre en masse færdiguddannede elever – alle med flotte resultater.

I flokken har én elev gjort sig særlig bemærket. Onsdag den 13. oktober kom IBCs uddannelseskoordinator Charlotte Askjær Sand og direktør for Hedorf Fonden Klaus Topholm forbi vores lokation i Taulov, for at overraske Mark Andresen med Hedorfs Uddannelsespris.

Mark modtog prisen på baggrund af sin fagprøve om robotteknologi, sit drive og engagement som elev. Alt i alt har Mark brilleret gennem sit uddannelsesforløb, og derfor fortjente han Hedorfs Uddannelsespris.

Udover de mange rosende ord modtog Mark også et legat på 10.000 kr.

Beslutninger, ansvar og fart på

Som speditørelev hos DB Schenker bliver du hurtigt rustet til at kunne arbejde selvstændigt med både transporter og kunder. Som elev kommer du til at arbejde med transport, logistik, kundeservice, disponering og administration.

Hos os lærer du at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du lærer at overveje økonomien i en forretningsmæssig beslutning, og at give kunderne den bedst mulige oplevelse og service. For mere information om muligheden for at blive speditørelev, kan du med fordel læse videre under ”Karriere” her på hjemmesiden. Vores næste ansøgningsrunde åbner primo 2023, opret nemt og hurtigt en jobagent, så får du besked, når vi slår vores elevstillinger op.

Uddannelsesprisen

Hedorfs Fond uddeler hvert år et antal uddannelsespriser til de bedste afgangsprojekter på eksisterende uddannelser inden for godstransport. Uddelingen af priserne sker efter udpegning fra respektive uddannelsesinstitutioner, og uddeles via den enkelte uddannelsesinstitution på vegne af Hedorfs Fond.

Ud over det rigtig gode projekt, vil følgende kriterier også indgå i bedømmelsen:

  • Innovation
  • Bæredygtighed
  • Anvendelse af nye teknologier

(Kilde: www.hedorf.dk)