Skip to content
DB SCHENKER logo


Hvorfor valgte Bloomingville DB Schenker – og hvordan går samarbejdet?

Det er forskellige ting, som er altafgørende for kunder, da to logistiksetup aldrig er ens. Derfor introducerede DB Schenker i oktober 2017 et paneuropæisk netværk med daglige afgange på samtlige 430 landterminaler i Europa – men virker det? Og hvilken effekt har det for kunderne? Vi har spurgt en af de førende globale interiørbrands Bloomingville, som er kunde hos os og har været det i 1,5 år.

Det med daglige afgange er en stor og vigtig fordel, mener Helle Ravn Jacobsen, som er Supply Chain Manager hos Bloomingville: ”For os betyder det, at vi får ryddet lagergulvet dagligt, som giver en bedre produktion for vores lager. Samtidig ved vores kunder, at vi leverer dagligt, og ser det som en styrke. ” Via DB Schenkers eServices er der integreret Track&Trace system, så der altid overblik over hvor godset befinder sig, og dermed et helt transparent samarbejde mellem DB Schenker og vores kunder.

Få indblik i livet som DB Schenker kunde

Med over 2000 lokationer globalt og 730 alene i Europa, har DB Schenker det største og mest fintmaskede netværk, som kan levere alle steder til enhver tid. I forskellige teams arbejder mere end 300 medarbejdere i Danmark på hver deres område med hver deres ekspertise og udvikler løsninger sammen med kunden:

 ”Vi har flere forskellige kontaktpersoner, som er specialister, alt afhængigt af destinationen på sendingen. Det fungerer fint. Det er et godt samarbejde, hvor vi er ærlige og åbne overfor hinanden, så vi kan udvikle os sammen, ” lyder det fra Helle: ” Vi oplever DB Schenker som løsningsorienteret med mange muligheder. DB Schenker håndterer transporter til alle vores europæiske markeder. Vi har haft nogle udfordringer på enkeltstående markeder, men DB Schenker har fokuseret på optimering og fået tingene løst. ”

Hos DB Schenker er filosofien, at alle kunder skal behandles lige godt, store som små, og det vil være tydeligt, når du bliver kunde: ”Vi valgte DB Schenker for deres kundeservice og gode priser. Vi kan mærke, at vi har et stærkt team bag os med fokus på kvalitet og kundeservice, ” fortsætter Helle.

Hvilke produkter benytter Bloomingville?

Inden for stykgods, dvs. gods under 2.500 kg bookes en standardløsning, og forskellige tilvalg som advisering og tidsbestemt levering dag/tidspunkt. Hvis det haster bruger Bloomingville DB SCHENKERsystem premium, som er op til to dage hurtigere og har money back guarantee. I enkelte tilfælde er der behov for ekspreslevering.

På større sendinger som er gods over 2.500 kg, som inkluderer part- og full loads, bruges DB SCHENKERdirect produkt. Godset køres på en dør-til-dør løsning uden omlastning og terminalhåndtering. Med en kæmpe flåde af lastbiler i hele Europa finder DB Schenker de bedst egnede og placerede lastbiler til hver enkelt opgave, som kan opfylde specifikke krav som fx temperaturregulerede transporter og farligt gods.

Alt kan bookes let i DB Schenkers eServices, som også tilbyder pakke- og kurérforsendelser.