På lagret i Eching i München skulle ProGlove handskerne testes, og viste sig at være så effektive, at medarbejderne ikke ville af med dem igen, så nu er de implementeret og produktiviteten er steget markant.
ProGlove er en scanningsenhed, som kan scanne stregkoder mens medarbejderne plukker varer på lageret. Det betyder, at medarbejderne kan holde varer og scanne samtidig, som er en fordel fremfor en scanner, som du skal tage frem, scanne stregkoden, lægge, tage varen for så at tage scanneren med videre – i alt op til 40 % hurtigere end en almindelig scanner.
Processen er nem: På arbejdshandsken er der fastgjort en let enhed på bagsiden af hånden, som aktiveres ved at trykke tommelfinger og pegefinger sammen, og derefter scanner den stregkoden. Herefter sendes data til lagerstyringssystemet fx antal eller næste pluksted.
”Feedback fra lagerpersonalet var meget positivt i prøveperioden, og jeg er overbevist om, at ProGlove vil medføre øget produktivitet på vores lager i Eching. En udvidelse af lagerfaciliteterne er planlagt og vil blive realiseret snart, ” fortæller Tom Schmitt, Chief Commerciel Officer og bestyrelsesmedlem i Schenker A/G.
I Eching leveres produktionen med bildele for en førende tysk bilproducent. Arbejdet omfatter kerne lagerfunktioner såsom indgående og udgående logistik, opbevaring af bildele, tømningshåndtering og ompakning af engangsemballage til genanvendelig emballage.