Landtransporten har enorm kapacitetsmangel på både nationale og internationale transporter inden og uden for EU grundet stigende mængder gods og markedsvækst. Samtidig får ændrede vilkår for køre-hviletider i Europa chauffører til at søge anden beskæftigelse.
Tendensen er konstateret i markedet gennem de seneste måneder, blandt andet ved at vognmændene har implementeret prisstigninger eller trukket sig fra markedet. Indtil nu har DB Schenker selv påtaget sig omkostningerne, men for at sikre en fortsat høj leveringskvalitet, ser vi os nødsaget til uden videre fra d. 15. november 2017 at indføre et kapacitetstillæg på 5,3%.
Sammen finder vi vejen
DB Schenker vil forsat bruge vores store netværk og mange filialer til at søge de bedste løsninger i denne situation, så vi kan leve op til vores aftaler samt kunders og egne forventninger.
Vi håber på forståelse for dette ekstraordinære tillæg og garanterer, at vores dygtige medarbejdere arbejder på højtryk for at skabe optimerede løsninger til alle vores kunder. Der vil desværre, fra tid til anden kunne opstå forsinkelser på grund af denne situation, det beklager vi meget.
Hvis du har yderligere spørgsmål eller behov for at vide mere om den aktuelle situation, er du velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos DB Schenker.
SCHENKER A/S
Helseholmen 31-39
DK-2650 Hvidovre
Danmark
Dir.: +45 36 86 95 00
Fax: +45 36 86 95 09
Send e-mail: info.dk@dbschenker.com