Skip to content
DB SCHENKER logo


Næste generations e-handel

DB Schenker har med succes implementeret ”CarryPick” - en automatiseret online ordreudførelses- og returhåndteringsløsning - i sit logistikcenter i Arlandastad nær Stockholm, Sverige. Det nye system, som er sat i værk for Skandinaviens største online-legetøjsforhandler Lekmer.com, vil styrke DB Schenkers position på e-handelsmarkedet.


CarryPick er en del af DB Schenkers e-handelsportefølje rettet mod kunder med en stor online-forretning, der ønsker betydelige effektivitetsforbedringer. Det er et automatiseret system til at lagre og plukke varer til forbrugere udviklet af Swisslog. Den primære del af løsningen er selvkørende robotter (Automated Guided Vehicles - AGV), der kører under mobile reoler og fører dem hen til plukkestationer, hvor de ønskede varer plukkes og pakkes. 


Takket være dens modulære design kan løsningen udvides til at imødese sæsonudsving eller vækst i kundens forretning og systemet er baseret på intelligent software, der er knyttet til DB Schenkers eget lagerstyringssystem. Denne forbindelse, som er lavet af interne IT-eksperter ved hjælp af standard IT-brugergrænseflader, vil gøre det muligt at installere løsningen på andre DB Schenker-lokationer samt hos nye kunder.


"Vi er stolte og meget glade for at have implementeret og gennemført verdens hidtid største CarryPick implementering," udtaler Anders Holmberg, forretningsudviklingschef, DB Schenker i Sverige. "Med mere end 60 robotter og 1.550 mobile reoler kan vi håndterer 35.000 forskellige varer, 24/7. Og plukke op til 40.000 ordrer pr. dag", fortsætter han.


Løsningen dækker 10.000 kvadratmeter lagerplads, hvoraf 6.000 kvadratmeter er reserveret til CarryPick-systemet. Takket være den optimale effektivitet og den komplette fleksibilitet øger CarryPick-løsningen medarbejdernes produktivitet med op til 60 procent, kombineret med en maksimering af gulvbesparelser på ca. 20 procent.


Denne næste generation af automatisering er drevet af DB Schenker's Innovations- & løsningsprogram, der er udsprunget af virksomhedens fokus på Logistik 4.0-strategien. Ved aktivt at fremme digitalisering og at investere i innovative fremtidssikre teknologier sætter DB Schenker nye standarder for håndtering af forsyningskæder rundt omkring i verden og styrker dermed sin position som det foretrukne valg af forsyningspartner.