Opdatering 27.11-2019
Strejken i Finland er ovre
Den finske poststrejke er her til formiddag blevet bekræftet afblæst, efter at Post- og Logistikunionen PAU og arbejdsgiverne Palta har godkendt mæglingsforslaget.
Det betyder bland andet, at færgerne mellem Sverige og Finland igen vil begynde at komme tilbage i henhold til normal drift og kan acceptere gods og lastbiler.
Vi forventer dog, at der vil gå noget tid med at komme i normal drift, og at der vil være pres på kapaciteten.
DB Schenkers trafikker har været berørt, og vi regner med fortsatte trafikforstyrrelser og mulige forsinkelser nogle dage endnu.
Kontakt dit lokale DB Schenker kontor for yderligere information.
____________________________________________________________________
Opdatering 25.11.2019
Der er stadig ingen løsning på strejken i Finland og sympatistrejker foregår
Vi modtager bookinger i det omfang vi kan bekræfte, og tidligere varslet strejkegebyrer vil være gældende.
Vi følger stadig situationen tæt, og opdatere så snart vi har ny information.
____________________________________________________________________
Opdatering 21.11.2019
Situationen er stadig uændret
Der er ingen løsning i sigte på poststrejken i Finland og de varslede sympatistrejker forventes implementeret fra i dag 21 november, 2019.
Eksport til Finland
Nogle rederier har bekræftet, at de mener at kan gennemføre normalt schedule til Finland over denne weekend. Der vil være pres på kapacitet men forventer i nogen udstrækning at kunne gennemføre oplastning af gods til normal afgang i dag og i morgen.
- Bookinger der således er modtaget og vi har accepteret til oplastning og med afgang den 21 og 22 november, vil ikke blive debiteret det varslede strejkegebyr.
- Bookinger der er modtaget og accepteret fra den 19. november med oplastning og med afgang til Finland 19.-22. november, vil ikke blive debiteret det varslede strejkegebyr jf. ovenfor.
- Bookinger der modtages fra den 21. november og accepteres til oplastning og med afgang fra og med 25. november, vil blive debiteret det varslede strejkegebyr. Vi skal i det tilfælde have skriftlig accept på strejkegebyr før vi kan foretage oplastning.
Import fra Finland
Ovenfor gælder kun transport til Finland.
Fra Finland er transporter med færger indstillet. Transporter arrangeres og debiteres strejkegebyr jævnfør tidligere information med skriftlig accept.
På grund af ændringer i ruter og kapacitet forårsaget af situationen udenfor vores kontrol, kan vi fortsat ikke give nogen løfter om transporttider og kapacitet, og vores PREMIUMsystem leveringsgaranti er midlertidigt suspenderet.
Download strejkegebyrer (pdf) opdateret 18.11.2019
____________________________________________________________________
Opdatering 20.11.2019
Der er stadig ingen løsning og ny status på Poststrejken i Finland
De varslede sympatistrejker må derfor forventes at blive implementeret blandt andet med blokering af gods på færger med ankomst til Finland fra 21. november kl. 06:00.
Derfor har vi valgt at indstille vores ordinære System-afgange mellem Danmark og Finland den 21. og 22. november, indtil videre.
Vi kan således ikke modtage eller bekræfte bookinger til og fra Finland i øjeblikket.
Som tidligere oplyst er der nogle alternative transportveje, som i øjeblikket er mulige, men uden garanti for leveringstid. Hvis det ønskes at forfølge denne mulighed, der forudsætter accept og betaling af de varslede strejketillæg, bedes I tage kontakt til Jeres normale bookingkontakt.
Vi følger situationen tæt og vender tilbage, når der er nyt, og når vi kan gennemføre afgange som normalt.
Vi beklager selvfølgelig disse besværligheder og håber på en snarlig normalisering.
_____________________________________________________________________
Opdatering 20.11-2019
Grundet Poststrejken i Finland og de varslede sympatistrejker med blokering af al fragt på færger, der ankommer til Finland fra torsdag morgen kl. 06:00, har vi valgt at indstille vores System-afgange mellem Danmark og Finland den 20. november, indtil videre.
Vi følger situationen og hvis udviklingen i konflikten gør det muligt at gennemføre afgangene den 20. november, vender vi tilbage.
_____________________________________________________________________
Opdatering 19.11-2019
Poststrejke i Finland risikerer at stoppe gods til og fra Finland
Poststrejken i Finland udvides til en arbejdskonflikt, der påvirker logistikken i hele Finland, når blandt andet fagforeninger for transportarbejdere, jernbanearbejdere og søfarende har bebudet sympatistrejker.
Indenlandske transporter påvirkes af Transport Workers Union AKTs sympatistrejke fra 18. november til 24. november. AKT-medlemmer vil stoppe med at håndtere varer og forsendelser af Posti f.eks. i havne, terminaler og landtransporter. For DB Schenker vil det muligvis medføre øget volumer i vores netværk, pres på kapacitet og tidsforsinkelser.
Finsk eksport og import vil mærke betydelige konsekvenser, hvis Seafarers Union stopper landtransport via sø ruter. Hvis supportstrejken begynder, og vi ikke kan bruge regelmæssige færgeruter, stræber vi efter at transportere kritiske forsendelser via alternative ruter. Et ekstra strejkegebyr opkræves for alternative transportveje. For at sikre transportkapaciteten kræver vi en skriftlig accept af et ekstra strejkegebyr, når transporten bestilles.
På grund af ændringer i ruter og kapacitet forårsaget af sympatistrejker kan vi ikke give nogen løfter om transporttider og kapacitet, og vores PREMIUMsystem leveringsgaranti bliver midlertidigt suspenderet.
Download strejkegebyrer (pdf) opdateret 18.11.2019