161110_icono_product_teaser Shape Shape 161110_icono_product_teaser icon-arrow-left icon-arrow-right icon-first icon-last 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser location-pin 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser contact-desktop-white careers-desktop-white

Transportgiganten Deutsche Bahn præsenterer flot halvårsregnskab

Den globale transportkoncern Deutsche Bahn leverer et godt halvårsregnskab 2017 med vækst i omsætning, resultat, antal passagerer og antal sendinger.

Koncernens administrerende direktør Dr. Richard Lutz siger "Vores Zukunft Bahn-program har hævet vores kvalitet, og vores kunder belønner os for det." Der er også flot fremgang hos datterselskaberne DB Schenker og Arriva.

DB har sat ny rekord i antallet af passagerer over lange distancer og transporterede mere end 68 millioner mennesker i første halvår af 2017, hvilket er en stigning på 1,6 millioner passagerer.

De samlede indtægter i DB er steget med 1,0 mia. til i alt 21,1 milliarder EUR, hvilket svarer til et plus på 5,2%. Indtjeningen før renter og skat (EBIT) er steget med 17,1% til 1,18 mia. EUR. "Vores tal fra første halvdel af året viser, at vi er på rette spor," siger Dr. Richard Lutz, administrerende direktør for Deutsche Bahn: "Zukunft Bahn, vores flerårige kvalitetsforbedringsprogram, øger kvaliteten, og vores kunder belønner os for det."

Dr. Lutz var tilfreds med den positive udvikling i on-time satser i DB's passagertrafik over lange distancer, men bemærkede, at DB også har udfordringer: "Vores on-time rate på langdistancetog er 81,0% i første halvår, som er en 2,6 procentpoints forbedring. Men vi er endnu ikke tilfredse med punktligheden som helhed. Der skal gøres mere for at øge vores service og punktlighed på personbefordring, og vi vil fortsætte det arbejde, som vi har påbegyndt, med stor beslutsomhed. "

Tegnene på vækst fortsætter til datterselskabet DB Schenker, som vokser over hele linjen især inden for luftfragt (op 11,4%) og søfragt (op 8,9%). Contract logistics voksede igen og øgede omsætningen med 5,7% til næsten 1,3 mia. EUR. ”Vi ser også en meget positiv resultat- og volumenfremgang i Danmark”, fortæller administrerende direktør i DB Schenker Danmark, Henrik Dam Larsen, og fortsætter: ”Vi er inde i en rigtig god gænge, og jeg tror på, at den positive trend fortsætter. ”

Også DB Arriva viser flotte takter. Personbefordringen steg i første halvår af 2017 med 17% til næsten en milliard passagerer. Jernbanedriften steg med 22,9%, busvolumen med 5%. De samlede indtægter steg 5,3% eller 133 mio. EUR til 2,7 mia. EUR. Resultatet før renter og skat (EBIT) steg 3,8% til 110 mio. EUR.