161110_icono_product_teaser Shape Shape 161110_icono_product_teaser icon-arrow-left icon-arrow-right icon-first icon-last 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser location-pin 161110_icono_product_teaser 161110_icono_product_teaser contact-desktop-white careers-desktop-white

Udvidelse af partnerskabet ved VM i ishockey 2018

To kæmpe arenaer, Royal Arena og Jyske Bank Boxen, skal gennemgå en enorm forvandling for at skabe rammerne for et uforglemmeligt VM, når de 16 førende ishockeynationer skal dyste om VM-trofæ og medaljer. Det kræver masser af specialudstyr, know-how og erfaring.

Når verdens øjne rettes mod Danmark i dagene 4. til 20. maj, er det vigtigt, at det hele spiller – både på og udenfor ishockeybanen. Det sætter specielt store krav til logistikken, og det er et ansvar DB Schenker er meget bevidste om.

Derfor er det også en stor ære, at IIHF har valgt at udvide samarbejdet med os efter et veloverstået Final 4 i januar, så vi nu skal levere medietribune og mediecenter i Herning. Derudover står vi for en meget stor del af den tekniske infrastruktur i forbindelse med medietribuner og mediecenteret, hvor vi har udarbejdet de tekniske tegninger, der dækker de meget store midlertidige behov, der opstår i forbindelse med et VM.

”Det er et fantastisk skulderklap at få for alt det arbejde, vi allerede nu har lavet, og vi vil knokle alle døgnets 24 timer for at det lykkes at få et fantastisk VM. Det er selvfølgelig vores ambition at alt går gnidningsfrit, og er med til at brande VM’et og Danmark som sportsnation, ” fortæller Thomas Holm, Head of Sports Events i DB Schenker for Danmark, Sverige og Island.

Forberedelserne er i fuld gang

Et specialistteam på 20 personer arbejder allerede nu intenst på projektet, selvom den store sportsbegivenhed først er i maj. En af de store udfordringer er tekniske installationer på tribunerne og fordelingen af henholdsvis strømforbindelser, LAN-switches, telefoner og fiberkabler i arenaerne. Hertil kommer også installationen af selve medietribunen, hvorfra verdenspressen skal have de rigtige faciliteter til rådighed, når alle kampene under VM skal dækkes.

”For at imødekomme de internationale høje krav skal de eksisterende faciliteter udvides, når verdenspressen, tv-kommentatorer og journalister skal dække opgørene mellem de store hockeynationer på både TV og de øvrige medier. Det skal være løsninger i særklasse, og det er lige præcis dét, som udfordrer og gør opgaven spændende, men ikke umuligt fordi vi har så stor erfaring på området fra flere af verdens største sportsbegivenheder ” lyder det fra Thomas Holm.

Udover det de tekniske installationer har DB Schenker også mere klassiske opgaver som koordinering af generelle transportopgaver, transport af maskiner og holdenes udstyr samt opbevaring af udstyr.

Kontakt os:

DB Schenker Danmark

Klik her for at sende os en email 

Telefon: +45 36 86 95 00